Den græske befolkning koger af raseri over endnu en afskyelige forbrydelse, begået af statens sikkerhedsstyrker. Denne gang var ofret en uskyldig 15-årig skoledreng, Alexis Grigoropoulos.
Han blev skudt ned med koldt blod af en politibetjent i Exarchia-distriktet i centrum af Athen.
Den tragiske hændelse fandt sted lørdag aften, den 6. december ved ni-tiden, hvor to politifolk, der patruljerer i området, kom i konfrontation med en gruppe unge. Efter deres anholdelse hævdede politifolkene, at de blev overfaldet og tvunget til at affyre varselsskud i selvforsvar.
Imidlertid var der ifølge mange øjenvidner ingen voldsepisodefør det øjeblik, hvor de to politibetjente nærmede sig de unge og begyndte at overfuse dem med grove tilråb. På dette tidspunkt trak en af betjentene sin pistol frem og skød mod gruppen. Kuglen ramte Alexis direkte i brystet og dræbte ham øjeblikkeligt.
Regeringen og det regerende monarko-fascistiske parti Nyt Demokrati er direkte og fuldt ud ansvarlig for mordet på den uskyldige dreng..
Det er den reaktionære Karamanlis-regering, der har bemyndiget politiet til at udøve vilkårlig brug af magt imod indvandrere, demonstrerende studerende, lærere, arbejdere, og endog civile, der ikke kan mistænkes for noget som helst.
Nyheden om mordet på Alexis udløste et voldsomt udbrud af harme over hele landet.
Søndag og mandag protesterede tusindvis af vrede mennesker i Athen, Thessaloniki, Patra, Heraklion og andre byer imod en regering, der er badet i blod og vold
I mange tilfælde stødte demonstranter sammen med politiet, og i Athen fortsatte sammenstødene til sent søndag aften. (Nye uroligheder udviklede sig mandag og i forbindelse med begravelsen af Alexis tirsdag, kpnet)
Hvor alvorlige optøjerne har været ses udfra den bulletin, brandvæsenet skrev og mandag morgen, hvor man meddelte, at bl.a. følgende skader var forårsaget af oprøret indtil midnat søndag:
Athen 6. december
I Athen: Afbrænding af 24 banker, 35 butikker, 22 biler, 12 boliger, 63 skraldebeholdere, 7 bus stoppesteder og hærværk mod Nyt Demokrati´s lokale organisations kontor.
I Patras: En bank, en politi-patrulje bil, fire biler, et køretøj tilhørende præfekturet, 14 affaldscontainere og en politiparkeringsplads
I Thessaloniki: 9 banker, et pressekontor for myndighederne, 7 biler, 40 skraldebeholdere, Aristoteles-universitetets kantine, Nyt Demokratis lokale partikontor og tre metrobyggepladser
I Heraklion, Kreta: To banker og fire affaldscontainere
I Chania: en præfekturs bil og 8 skraldebeholdere
I Kavala: Et lokalt kontor for ND og politiets paskontor
I Chryssoupolis: En grænsevagtpost.
Væbnet politi mod demonstranter
Brandvæsenet præciserer, at ovennævnte skader hovedsageligt blev forårsaget af molotovcocktails, og at denne skadesrapport ikke omfatter ødelæggelser, forårsaget af kasteskyts i form af sten, træ, marmor og andre genstande under optøjerne Athen.
Athen 8. december 2008
No comments:
Post a Comment